TV der bevæger dig

Overskud efter nedskæringer

I Kolding har over 500 borgere mistet al hjemmehjælp.

Kolding Kommune har haft travlt med at skære ned på hjemmehjælpen for at spare. Nu er der overskud - og Ældre Sagen skælder ud.

Overskudet er nemlig kun nået ved at tage al hjemmehjælp fra 505 borgere. Kolding Kommune oplyser i dag i en pressemeddelelse, at personalet i ældreplejen er ved at gennemgå samtlige modtagere af hjemmehjælp. De har "revisiteret" 2521 borgere. 342 har mistet al hjælp, mens 163 har mistet en midlertidig hjemmehjælp. 

Hårdt beskåret

Nu har Kolding Kommune imidlertid et overskud på 30 millioner kroner på senior-området, og det er er formanden for ældrerådet, Ivan Johansen, godt sur over.

For det første mener han, det er forkert, at så mange har mistet deres hjemmehjælp. For det andet mener han, det er urimeligt, at Kolding Kommune har skåret så hårdt ned på senior-området, at der nu er overskud.

- I Ældrerådet havde vi en fornemmelse af niveauet, men det er bestemt ikke i orden, at så mange har mistet deres hjælp, siger Ivan Johansen til JyskeVestkysten.

Derfor!

Ivan Johansen skriver i dag en i en pressemeddelelse, at Ældrerådets medlemmer godt ved, hvorfor der nu er overskud på senior-området. 
        
Dels er personalenormeringen på plejehjemmene  styret med jernhånd, og plejepersonalet er hårdt presset.

Dels har mange svage ældre mistet deres hjemmehjælp, og samtlige hjemmehjælpsmodtagere er revisiteret efter betydelig strammere regler, som vedtaget af Kolding Byråd.

Endelig er aktivitetsniveauet på plejehjemmene kraftigt beskåret, og brugernes pårørende mangler hjælp til planlægning og styring af aktiviterne. Træningslokaler står tomme i timevis, hvor en effektiv udnyttelse vil bidrage til , at genoptræning vil medføre en hurtigere helbredelse, med efterfølgende forhøjet livskvalitet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden