TV der bevæger dig

P-huse skyder op ved sygehuse

Sådan kommer p-huset til at se ud: I midten af parkerings-huset er der en åben atriumgård som skaber et lyst og venligt parkeringshus. Facaderne beklædes med en kombination af perforeret alu-plade og et net, hvor der kan vokse planter op omkring.

Fra venstre ses direktør i 5E Byg, Per Jørgensen, regionsrådsformand Carl Holst, regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen og sygehusdirektør Bjarne Normark. Foto: Jørgen Diswal.

1 af 2

Region Syddanmark bygger sig ud af parkeringsproblemer ved sygehusene. Om få måneder står et p-hus med 600 pladser klar ved sygehuset i Esbjerg.

For fem måneder siden blev store parkeringsproblemer ved Vejle Sygehus afhjulpet med et fire-etagers p-hus. Det har betydet, at det igen er til at finde plads til bilen, når patienter kommer til undersøgelse eller på besøg på sygehuset.

Der er også et p-hus på vej ved Odense Universitetshospital. Det forventes taget i brug i juli.

Til personalet

Det nye p-hus i Esbjerg bygges i samarbejde med kommunen. Det er - ligesom i Vejle - tænkt, at p-juset fortrinsvis skal bruges af personalet. Dermed frigøres parkeringspladser til patienter og pårørende tæt ved sygeuset.

- For at patienter og pårørende skal kunne have oplevelsen af en tilfredsstillende behandling på vore sygehuse, skal alle fysiske og praktiske rammer være i orden. Det gælder også for p-forholdene - de skal kunne komme af med deres bil, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V) ved rejsegildet i denne uge.

P-huset i Esbjerg bliver i tre plan.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu