På cykel fra kirke til kirke

Menigheden i Brørup og nabosognene fik Kristi Himmelfartsdag muligheden for en regulær marathongudstjeneste, og så en lille cykeltur oveni.

Fire gudstjenester fra 9.30 til 16.00 og så en lille picnic i guds natur. Det var tilbuddet da Linknud kirke, Hovborg kirke, Brørup gl. kirke og
Johanneskirken åbnede dørene for en lidt anderledes dag i de hellige rum.

Kirkegængerne fik både muligheden for en rask lille cykeltur med præsten mellem de fire kirker, og så lidt historie fra personalet fra lokalhistorisk arkiv ved de fire kirker.