På Fanø har de tradition for høj valgdeltagelse

Et af de steder i Syd- og Sønderjylland, der har de flittigste vælgere er på Fanø. Her er stemmeprocenten altid høj, og det ser ud til fannikerne også er flittige ved stemmeurnerne denne gang.

Torsdag klokken 12 var valgdeltagelsen på Fanø højere end den var ved sidste valg i 2011.

25% havde afgivet deres stemme.

Ved valget i 2011 stemte 90% af de stemmeberettigede borgere på Fanø til Folketingsvalget. Den samme høje stemmeprocent forventes også ved dette valg.

I Sydjyllands Storkreds var den samlede stemmeprocent i 2011 på 87,1 procent, og dermed var valgdeltagelsen blandt Syd- og Sønderjyderne lidt lavere end hos danskerne som helhed.