TV der bevæger dig

På jagt efter sociale bedragere

11:11

John Andresen afslører socialt bedrageri.

1 af 2

I Tønder kommune er det en tidligere politibetjent, der er ansat til at opspore sociale bedragere. Siden nytår har han sendt 1,8 millioner kroner tilbage i kommunekassen.

John Andresen arbejde oftest om natten og meget ofte efter anonyme henvendelser til kommunen om muligt socialt bedrageri.

- Jeg foretager nogle simple observationer. Jeg tjekker for eksempel, om der holder flere biler i indkørslen, for det er jo ikke ligefrem almindeligt at have gæster på besøg til en kop kaffe midt om natten. Eller om der er lys i vinduerne på "forkerte" tidspunkter, hvis en dagpengemodtager er anmeldt for alligevel at gå på arbejde, fortæller John Andresen, der havde TV SYD med på natlig kontrol tidligere på ugen.

Drønhamrende irriterende

Den tidligere politibetjent kører sin runde et par gange om ugen. Og John Andresen har intet problem med at være direkte årsag til, at en borger får frataget en offentlig ydelse.

- Når jeg ser hvilke besparelser, der bliver gennemført på ældre- eller børneområdet, så synes jeg ærlig talt, at det er drønhamrende irriterende med sociale bedragere, der modtager penge, som de ikke har krav på.

Indkaldt til møde

Hvis John Andresen bemærker noget, som ikke umiddelbart er i overensstemmelse med de oplysninger, som ligger til grund for kommunens udbetaling, bliver de involverede parter indkaldt til et møde for at forklare sig nærmere.

Det gælder for eksempel enlige mødre, der har erklæret, at de er reelt enlige og derfor kan modtage et særligt forhøjet børnetilskud, men i praksis lever sammen med en partner.

Oplysningspligt

Men også folk, der er mistænkt for at arbejde sort eller uberettiget modtage boligsikring eller SU, kan risikere at komme i kløerne på folk som John Andresen.
 
Det er den enkelte borgers pligt selv at oplyse evt. ændringer i de personlige forhold til stat eller kommune

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden