På pengejagt i Grindsted

Masser af folk søgte i dag lykken på genbrugspladsen i Grindsted efter det i går kom frem, at en mand havde fundet næsten 32.000 kroner i kontanter på pladsen.

Der har i dag været usædvanligt mange besøgende ved Frelsens hærs indsamling på genbrugspladsen ved Grindsted. For det var her en mand forleden fandt knap 32.000 kroner i en papkasse.

Pengene lå i en hvid kuvert fra den Jyske Sparekasse i en papkasse med køkkensager til genbrug.

Finderen afleverede pengene til politiet, men ejeren er endnu ikke fundet.

Så mangler man 32.000 kroner er det bare om at få kontakt med politiet og kunne fortælle en troværdig historie om, hvor præcis og hvordan de fandt pengene.

På genbrugspladsen har specialarbejder Ivan Kjær været vidne til en sand guldrus da adskillige i dag besøgte genbrugspladsen i håb om at finde flere penge.

Og selv om pengene har status af hittegods, ville ikke TV Syd talte med i dag aflevere dem.

Finderen fik 2 procent i findeløn.