TV der bevæger dig

På Rømø er de dobbelt så frække

Foto: Arkiv

Rømøs knap 700 indbyggere køber dobbelt så meget sexlegetøj som landsgennemsnittet. Det viser en opgørelse fra den online sexshop Sinful.dk.

Vibratorer, dildoer og gagballs. Dem er der tilsyneladende flere af på Rømø end i det meste af landet.

I hvert fald hvis man skal tro den online sexshop Sinful.dk, der har undersøgt data fra mere end 100.000 ordrer, og kortlagt hvilke områder der bliver solgt mest til. Og her kommer Rømø ind på en 2. plads i hele landet.

På Rømø bliver der nemlig købt 2,09 gange så meget sexlegetøj som landsgennemsnittet målt på antal indbyggere. Det er kun overgået af Ugerløse på Sjælland.

Forklaringen kan være, at den nærmeste fysiske sexshop ligger næsten en time væk, i Jejsing ved Tønder. Og så sætter tidevandet jo indimellem en naturlig stopper, når lysterne bliver for vilde.

Se her hvordan salget af sexlegetøj er, lige der hvor du bor.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden