TV der bevæger dig

Pålægsfirma i Christiansfeld køber konkursramt konkurrent

Arkivfoto Foto: Nils Meilvand, Scanpix Denmark.

Pålægsfabrikken Skare Food i Christiansfeld har købt Defco, der i juni gik konkurs, og har dermed reddet 130 arbejdspladser.

Pålægsproducenten Skare Food har købt resterne af Defco, der i juli gik konkurs, skriver JydskeVestkysten. Købet betyder, at 130 af de 150 ansatte i Defco beholder arbejdet.

Defco gik konkurs efter fire år med underskud. Selskabet leverede pålæg til det danske samt spanske og tyske marked.

Efter konkursen blev selskabet ført videre af administratorerne af boet med henblik med at finde en køber. Her er Skare Food dukket op.

Også her kan man spore et par års tilbagegang, skriver JydskeVestkysten.

Virksomhedens omsætning faldt fra 231 millioner til 198 millioner sidste regnskabsår. Og overskuddet var nede på 1,8 millioner kroner.

Direktør i Skare Gruppen, der også har andre ben end Skare Food, fortæller til Børsen, at produktionen fortsætter, og at Defco-mærket vil blive ført videre.

Hidtil har Defcos produktion haft hjemme i Aarhus, og det vedbliver.

Defco blev etableret af Knud Erik Czaja i 1982. Ifølge erhvervsmediet Finans fik Defco i sine sidste år opbygget et underskud på 56 millioner kroner, på trods af at Knud Erik Czaja flere gange skød penge i selskabet.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App