Påsat brand i motorcykelklubs hus

Natten til fredag har ukendte gerningsmænd sat ild til motorcykelklubben MC Gallernes klubhus i Horsens. Det er tredje gang MC Gallernes hus bliver ramt af brand.

Kort før midnat blev der opdaget en brand i motorcykelklubben MC Gallernes klubhus på Hattingvej i Horsens. 

Sidste sommer blev MC Gallernes klubhus i Horsens to gange ramt af brande. Ved branden den 10. juni blev mange motorcykler ødelagt ligesom, der skete stor skade på bygningen. Politiet har aldrig fundet årsdagen til sommerens to brande. Dengang holdt MC Gallerne til på Fuglevangsvej i Horsens - men flyttede efter branden i juni til nye lokaler på Hattingvej 9.

Ved nattens brand lykkedes det brandfolkene fra Sydøstjyllands Brandvæsen at begrænse skaderne.

- Branden i nat er ikke opstået på nogen naturlig måde, så nu skal vores teknikere og efterforskere undersøge, hvad der ligger bag, siger vagtchef Kenneth Ravnholt, Sydøstjyllands Politi, fredag morgen  til TV SYD.

Vagtchefen betegner MC Gallerne som en klub for motorcykel-enthusiaster uden rocker-relationer.