TV der bevæger dig

To påsatte brande i Sundsmark

00:44

Stationsvej og Fynsgade krydser i forstaden Sundsmark i Sønderborg. (Google Streetview)

1 af 2

Brandvæsenet fra Sønderborg var søndag aften til to påsatte brande i Sundsmark. En yngre mand er set på begge brandsteder, og ham vil politiet gerne tale med.

- Faktisk har der været fire påsatte brande i området i den seneste tid, så vi er meget interesserede i oplysninger, siger vagtchef Søren Streigaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Søndag aften kl. 20.41 var der brand på Fynsgade i den østlige forstad til Sønderborg. Der var både et arnested på loftet, hvor en rude var knust og noget affald antændt. Og i stueetagen var en jolle forsøgt antændt.

Der skete nogen sodskade på ejendommen.

Brandfolkene var knap færdige på stedet, da der kom en alarm fra Stationsvej få hundrede meter derfra.

Kl. 21.35 kom alarmen, og denne gang var der antændt en reol i kælderskakten.

På det andet brandsted var der beboere hjemme, men de led ingen overlast.

Heller ikke ved brand nummer to skete der andet en sodskader.

Vagtchefen oplyser, at en yngre mand er set på begge brandsteder søndag aften. Ham vil politiet gerne tale med.

- Den slags påsatte brande skaber en utryghed, så vi er meget interesserede i oplysninger, siger vagtchefen til TV SYD.

Den unge mand, der er set i forbindelse med brandene er 15-16 år. Almindelig af bygning og ca. 170 centimeter høj. Han var iført en mørk jakke. Det er ikke sikkert, han har noget med brandene at gøre, men politiet vil gerne høre fra ham.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden