TV der bevæger dig

To påsatte brande ved Tønder

Politiet efterforsker to brande ved Tønder og Løgumkloster som påsatte. I nat nedbrændte hundeførerforeningens klubhus nord for Tønder efter indbrud.

Døren var brudt op og en tændt gasbrænder lå på gulvet, da brandvæsnet i nat ankom ved Tønder Civile Hundeførerforenings klubhus på Gasværkvej nord for Tønder.

Branden blev anmeldt kl. 03.00 af en forbipasserende cyklist, der havde set røg fra bygningen.

Klubhusets køkken-alrum er udbrændt, mens resten af bygningen er sodskadet.

Efterforskning af to brande
Lederen af lokalpolitiet i Tønder, Svend Erik Paulsen, siger til TV SYD, at politiet efterforsker branden Tønder i sammenhæng med en anden brand, der blev anmeldt mandag eftermiddag på Genvej i Vester Terp nord for Løgumkloster.

I Vester Terp er der tale om en udlejet bolig, hvor udlejeren har været bortrejst siden fredag.

Da politiet ankom mandag eftermiddag, blev det konstateret, at det ene vindue i boligen var brækket op. Alle ruderne i boligen sodsværtede, men alt var koldt, og derfor kender man endnu ikke det præcise tidspunkt for branden, der således kan have fundet sted mellem fredag eftermiddag og mandag morgen.

Politiet i Tønder vil meget gerne i kontakt med folk, der set eller noget i forbindelse med de to brande.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden