TV der bevæger dig

Påske-sneen daler

Syd- og sønderjyderne vågner skrætorsdag op til sne og glatte veje. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Så meget sne er der faldet ved Kolding torsdag morgen. Billedet er taget i TV SYD's gårdhave. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

1 af 2

Syd- og Sønderjylland vågner her til morgen op til en hvid og glat start på påsken. Og der er udsigt til mere sne i løbet af dagen.

Der er i løbet af natten og de tidlige morgentimer faldet sne i det meste af regionen, og det har gjort vejene særdeles glatte.

Sne og fygning har givet hvide vejbaner, og det påvirker her til morgen blandt andet hastigheden på motorvej E45. Politiet opfordrer bilister til at køre efter forholdene.

Trods temperaturer omkring frysepunktet og ekstremt glatte veje mange steder, er der foreløbig kun meldinger om et enkelt uheld i de tidlige morgentimer. Uheldet er sket på Hovedvej 25 ved Vamdrup. Der er ikke meldt om tilskadekomne.

Også sent i aftes – kort før midnat – gav føret anledning til et uheld, Det skete på motorvej E20 ved Lunderskov, hvor en 31-årig mandlig bilist fra Brørup mistede herredømmet over sin bil, da han kom kørende mod vest. Billen trillede rundt, men der skete ingen personskade ved uheldet.

Og bilister, der skal ud i påsketrafikken, risikerer at få tålmodigheden sat på prøve. Slud og tøsne vil – ifølge DMI – falde over det syd- og sønderjyske i løbet af dagen. Inden dagen er omme kan der ifølge DMI være faldet op mod 10 centimeter sne i de sydlige dele af landet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden