Påske: Se dit hus med tyvens øjne

Indbrudstyvene har travlt i påsken. De har højsæson. Men du kan selv gøre noget.

Påsken står for døren, og det samme gør indbrudstyvene. Selv om antallet af indbrud i private hjem falder, så er påsken en af indbrudstyvenes højsæsoner.

Mange rejser på ferie og efterlader deres hus med alle de forkerte signaler. Det ser tomt og mørkt ud, postkassen er ikke tømt, det er skraldespanden til gengæld. En perfekt invitation til en indbrudstyv på job.

Nu udgiver Syd- og Sønderjyllands Politi en række tips til husejere, som gerne vil komme hjem til deres hus i samme tilstand, som de forlod det.

quote

I øvrigt ville der ikke være mange indbrud, hvis danskerne ikke købte stjålne varer. Hæleri og indbrud hænger sammen som ærtehalm.

Christian Østergaard, specialkonsulent, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Dit hus skal se beboet ud. Prøv at gå ud på gaden og se, hvilke signaler det sender, når du er hjemme, også om aftenen. De samme signaler skal dit hus sende, når huset er alene hjemme, fortæller specialkonsulent Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis kriminalpræventive sekretariat.

Men hvordan gør man lige det? Tjek tweetet herunder fra politiet.

I øvrigt ville der ikke være mange indbrud, hvis danskerne ikke købte stjålne varer. Hæleri og indbrud hænger sammen som ærtehalm, siger Christian Østergaard.

Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi har sammen arbejdet for at få danskerne til at stoppe med at købe stjålne varer. Se mere på www.stop-e-hæleri.dk

God påskeferie - hvis du har en.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.