Påsken slutter i sol, regn og storm

2. påskedag byder på blandet vejr med både sol, regn og blæst, der ved vestkysten i aften kan give vindstød af stormstyrke.

Mandag begynder med smuk solskin de fleste steder, inden regn melder sin ankomst. Temperaturerne kan mandag ramme 12 grader - dog varmest i de østlige egne.

Vinden vil dog mærkes kølig. Den bliver jævn til hård fra syd og sydøst og ved kysterne stedvis op til kuling, inden den mandag aften for alvor tager til.

Ved vestkysten begynder det i løbet af mandag at blæse op og DMI advarer om vindstød af stormstyrke i tidsrummet mellem kl. 20 og 23.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.