Påsketrafik generet af små-uheld

Påsketrafikken blev onsdag eftermiddag generet af flere mindre uheld på motorvejsnettet i Syd- og Sønderjylland. Værst var det efter et uheld mellem Vejle og Kolding, hvor motorvejen var spærret i en times tid.

Det var to mindre uheld. Først tabte en bilist et hjul ved 91 km-stenen. Det betød hurtigt lange køer - og inden en tavlevogn fra Falck nåede ud til stedet var to biler stødt sammen 700 meter fra det første uheldsted.

To blev lettere kvæstet.

Også syd for Kolding skete nogle mindre uheld. En person brækkede en arm ved at uheld syd for Haderslev.

Ved Askov generede røgen fra en gårdbrand i en times tid trafikken på hovedvej 32 (fra Vejen mod Ribe).