Pædagoger og dagplejere skal lære førstehjælp

1.100 dagplejere og ansatte i institutioner i Esbjerg Kommune skal på førstehjælpskurser.

Esbjerg Kommune sætter en systematisk førstehjælpsundervisning i gang.

Det har også Varde Kommune gjort i flere år.

Pædagoger og dagplejere bliver undervist af fagfolk fra sundhedsvæsnet, som har særlige kompetencer i forhold til behandling af børn.

De skal være i stand til at gribe ind, når et barn får noget galt i halsen, genoplive et bevidstløst barn samt behandle store og små skader som forgiftninger, forbrændinger, skrammer, blødninger og sår.

? Det er ikke et område, som er omfattet af lovgivningen. Derfor har vi i Esbjerg Kommune selv taget initiativet og valgt at bruge ressourcer på at uddanne vores medarbejdere. Det giver en ekstra tryghed for medarbejderne, idet de nu ved, at hvad de skal gøre, og forældrene får vished om, at de pædagoger og dagplejere, som har ansvaret for deres børn også kan udføre førstehjælp, siger dagtilbudschef Anne Merethe Løvmose.

Kommunen har planlagt 55 kurser i løbet af foråret.

Når undervisningen er gennemført, vil der årligt blive fulgt op på undervisningen, så de ansatte kan vedligeholde deres viden.

Vejen Kommune gennemførte sidste år frivillige kurser for dagplejere.Det skete efter en ulykke hos en dagplejer, hvor et barn omkom.