TV der bevæger dig

Pakken? Den skal leveres i skuret

Foto: DUPUIS JEAN-FRANCOIS

44.000 sydjyske husstande har tilmeldt sig Modtagerflex. Det betyder, at hvis man ikke er hjemme, fortæller man posten, hvor han kan lægge pakken.

Er jeg ikke hjemme, så kan du lægge pakken i redskabs-skuret.

Den besked giver flere og flere sydjyder postvæsenet. Modtagerflex - som det hedder - er blevet udbredt. Postvæsenet mener, at det skyldes e-handlen.

- Vi ved, at nethandel er populært, bl.a. fordi det er nemt og bekvemt. Med Modtagerflex bliver nethandelen endnu nemmere, fordi man kan erstatte turen til posthuset eller postbutikken med f.eks. et smut ud i skuret, siger Louis Lindholm, chef for Postområde Fyn og Sydjylland.

Beboere i række- og parcelhuse og landejendomme kan tilmelde sig Modtagerflex via Post Danmarks hjemmeside.

Ved tilmeldingen vælger man blandt ti forskellige muligheder, hvor på grunden pakkerne skal stilles.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden