TV der bevæger dig

Pakker rygsække til udsatte børn for Mary Fonden

Tirsdag formiddag begyndte frivillige på Lego i Billund pakningen af de mange rygsække. Foto. Bardur Michaelsen, TV SYD.

Tirsdag formiddag begyndte frivillige på Lego i Billund pakningen af 2.400 rygsække til børn på landets krisecentre.

Dagbøger, bamser, tandbørster blev pakket ned i de første af de i alt 2.400 rygsække, som børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne hvert år får udleveret, når de kommer på krisecenter med deres mor.

Rygsækkene er i samarbejde med Mary Fondens eksperter tilpasset både køn og forskellige alderstrin. Afhængig af aldersgruppe indeholder de fx tandbørste, hårbørste, håndklæde, drikkedunk, farver, bamse, dagbog med lås og en bog.

Det er Mary Fonden, der står bag rygsækken, der også indeholder et postkort med en hilsen fra Kronprinsessen og en opfordring til at sende en hilsen eller tegning retur. Mary Fonden modtager hver uge hilsner fra børnene, der skriver, hvad de bedst kan lide i rygsækken.

Indholdet dækker praktiske behov her og nu, men er også en anledning til at tage hul på den svære samtale og få børnene til at fortælle om deres oplevelse med volden. Med rygsækken ønsker Mary Fonden at markere, at børnene bliver set, hørt og anerkendt i en svær situation.

Det er frivillige der pakker rygsækkene. Sidste år deltog kronprinsesse Mary selv i pakningen på Lego - men i dag var det alene de frivillige, der stod for at fylde rygsækkene.

 

Fakta:

Baggrunden for rygsække til børn på krisecentre er et succesfuldt samarbejde mellem Ole Kirk?s Fond, LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre) og Mary Fonden for at hjælpe de mere end 2.000
børn, der hvert år ankommer på krisecenter med deres mor. Projektet
hører til under Mary Fondens indsatsområde Vold i Hjemmet.

Rygsækkene gives til alle udsatte børn på krisecentre i både Danmark,
Grønland og på Færøerne. Erfaringen viser, at 50 pct. af de børn, der
ankommer til krisecentrene, kommer uden at have medbragt noget
hjemmefra.

De første rygsække blev udsendt i 2008.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden