Palsgaard: Alle medarbejdere evakueret efter et kar udviklede varme og giftig røg

Et stort kar fyldt med fosfor og glycerin på fabrikken Palsgaard ved Juelsminde udviklede først på eftermiddagen giftig røg og varme. Uheldet betød to medarbejdere måtte en tur forbi skadestuen til undersøgelse.

På fabrikken Palsgaard i Juelsminde gik alarmen klokken 14.02. Et stort kar fyldt med glycerin og fosfor udviklede helt uventet giftig røg og varme. 

Et stort kar fyldt med fosfor og glycerin udviklede onsdag eftermiddag varme og giftig røg.
Et stort kar fyldt med fosfor og glycerin udviklede onsdag eftermiddag varme og giftig røg.
Foto: LocalEyes

Brand og Redning blev tilkaldt, og området afspærret.

- Der er hverken sket alvorlig skade på bygninger eller med mennesker, men af sikkerhedshensyn blev de to medarbejdere, der stod tæt på karret, kørt en tur på skadestuen til nærmere undersøgelse. Heldigvis er de helt uskadte, siger vagtchef Flemming Lau, vagtchef, Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Da ulykken skete blev alle medarbejder evakueret.

- Alle handlede helt efter bogen, og ingen er kommet noget til. Nu har vi afsluttet sagen, og kontaktet arbejdstilsynet, som skal undersøge årsagen til uheldet, siger Flemming Lau.

Se flere billeder på LocalEyes.

Palsgaard laver indgredienser til fødevareindustrien.