Panderynker hos mink-avlerne

Der var dybe panderynker hos de danske minkavlere, da december-auktionen for skind mandag sluttede med dårligere salg og lavere priser end forventet.

Selv om prisen var sænket med 25 procent, lykkedes det kun at sælge hver femte minkskind. Det fortæller Henning Christensen, der er formand for de syddanske minkavlere.

Man skal tilbage til tiden under finanskrisen for at finde en tilsvarende dårlig start på vintersalget. Sidste februar gik minkskind for rekordhøje 600 kr. stykket

Trods den dårlige auktion, så har 2013 været det hidtil bedste år for mink-branchen med en eksport på 13 milliarder kroner.