Pansret mandskabvogn til 100-årig

Hvad giver man manden, der har alt? 100-årige Christian Thuesen har været dedikeret hjemmeværnsmand hele livet, og så fik vennerne en ide.

Lørdag formiddag blev Christian Thuesen hentet i en pansret mandskabvogn(PMV). Det var nuværende og gamle kolleger fra Hjemmeværnet, der fandt på ideen. Turen gik fra Christiansfeld til Hjemmeværnscentret i Haderslev.

Overraskelsen var stor, da PMV'en pludselig kom hen til den 100 år gamle fødselar.

- Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg har jo ikke storhedsvanvid, lød reaktionen fra Christian Thuesen.

Christian Thuesen har haft stort set alle poster i Hjemmeværnet.