Papegøje nød foråret i frihed - ejer har meldt sig

Søndag formiddag fik politiet en henvendelse fra en beboer på Strynøvej i Esbjerg, der havde fået uventet besøg af en tam papegøje på udflugt. Nu er har ejeren meldt sig.

Er der en sømand - eller andre i Esbjerg der har mistet en papegøje? - denne flotte fyr er fundet i på Strynøvej.

Sådan lød politiets første forsøg på at finde ejeren til en løssluppen papegøje.

quote

Den er meget tam og følger med helt ind i huset. Nogen går jo rundt og savner fuglen.

Torben Møller, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Vi har fået et opkald og et foto fra beboeren, der glæder sig over papegøjens besøg. Den er meget tam og følger med helt ind i huset. Nogen går jo rundt og savner fuglen, som er grå og med røde halefjer, sagde vagtchef Torben Møller, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Efterlysningen havde hurtig effekt, og nu har papegøjens ejer meldt sig og afhentet fuglen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.