Parade for seksuel frihed indstillet til pris

Et læserbrev provokerede og udløste parade for mangfoldighed. Nu er den indstillet til en pris.

En parade for seksuel mangfoldighed gennem landsbyen Gesten ved Vejen sidste sommer er nomineret til en aktivistpris, skriver JydskeVestkysten.

 
 
Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Den farverige parade samlede omkring tusind deltagere gennem den lille by.

I dag løber Gesten Pride af stablen. Se mere om dagen her i galleriet og i artiklen.
I dag løber Gesten Pride af stablen. Se mere om dagen her i galleriet og i artiklen.
Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Den var en reaktion på et læserbrev i JydskeVestkysten fra formanden for Dansk Folkepartis gruppe i Vejen Byråd, Anni Grimm, hvori hun kaldte homo- og biseksuelle mennesker for afvigere. 

Det udløste både en hed debat i avisens læserbreve og også en regnbueklædt parade gennem byen for seksuel mangfoldighed.

Omkring tusind mennesker fra hele landet deltog i paraden for lige rettigheder og muligheder for alle, uanset kønsidentitet eller seksuel orientering, skriver avisen. 

Det er Rainbow Business Denmark, der uddeler prisen.