TV der bevæger dig

Parasportens Dag inspirerer William til at dyrke mere sport

William Vils hoppede i dag i svømmebassinet til Parasportens Dag i Vejle. Foto: Thomas Lund, TV SYD

04:21

Ifølge Dansk Handicap Forbund er der omkring 10 procent, der har et handicap, så alene i region Syddanmark er det over 100.000 personer. Men kun 1068 er medlemmer af en sportsklub.Det tal vil Parasport Danmark meget gerne have ændret og gjort meget højere. Video: Thomas Lund, TV SYD.

1 af 2

Parasport Danmark inviterede lørdag handicappede til at prøve forskellige sportsgrene af i DGI Huset i Vejle.

Det kan være svært at finde ud af, hvilke muligheder der er for at dyrke idræt, hvis man er handicappet.

Ifølge Dansk Handicap Forbund er der omkring 10 procent, der har et handicap. Alene i Region Syddanmark er det over 100.000 personer. Men der er kun 1068 af dem, der er med i en sportsklub.

Det tal forsøgte Parasport Danmark i dag at gøre meget højere til Parasportens Dag i Vejle. De slog et slag for at få flere handicappede ned i svømmebassinet, ud på håndboldbanen eller frem til badmintonnettet.

Jeg vil vise, at alting kan lade sig gøre, hvis bare man sætter sig et mål og har viljen til det.

Daniel Wagner, eliteidrætsudøver.

William Vils var en af dem, der var mødt op sammen med sin familie. Han lider af rygmarvsbrok og kan ikke gå.

- Jeg vil gerne ud og se, om der er noget, jeg måske kunne tænke mig at gå til, siger William Vils til TV SYD.

Det kan være svært at komme i gang med en sportsgren, når man har et handicap. Det kender William og hans familie alt til.  

- Der er ikke så mange muligheder for holdsport, så vi er her for at prøve holdsport af, og se om der er nogle klubber, der tilbyder det, siger Williams far, Michael Vils.

Olympisk vinder inspirerer de unge 

De besøgende havde mulighed for at prøve en masse forskellige sportsgrene af, og den olympiske mester Daniels Wagner var der til at motivere og inspirere de unge.

- Når man ikke har noget ben, hvorfor skal man så ud at løbe? Men det var det, jeg ville. Jeg ville gøre det umulige, og det kunne lade sig gøre. Det er det, jeg prøver på at smitte af på nogle af de unge hoveder her i dag. Jeg vil vise, at alting kan lade sig gøre, hvis bare man sætter sig et mål og har viljen til det, siger Daniel Wagner til TV SYD.

William Vils tager hjem klogere på, hvordan man kan svømme hurtigt og svømme rygsvømning, selvom ens ben ikke rigtig vil samarbejde. Han er blevet inspireret til at dyrke mere sport.

- Man får både motion, og det er sjovt, og man kan lave nogle andre ting, når man har et handicap, siger William Vils.

Læs også Parasport Danmark: Flere handicappede skal dyrke idræt

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden