Parkinsonpatienter danser sig til glæde og mindre stive ben

For parkinsonpatienter er der kommet et godt tilbud. De kan lære at danse. Onsdag blev der nemlig udklækket en flok danseinstruktører, der skal hjælpe de stive parkinson-ben i gang.

Et konferencerum i Vejle blev i dag fyldt med begejstring. En flok parkinsonpatienter var samlet for at svinge de noget stive danseben.

For mange parkinson patienter kan det være svært at styre musklerne. 

Men nu skal en folk på 37 instruktører lære parkintonpatienter at danse. Det er parkinsonforeningen, som har uddannet dem, og de er klar til at sende at lære parkinsonpatienter over hele landet at danse.

Det er danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard, som har udviklet Ballroom Fitness. Dét er nu lavet i en version, der er tilpasset folk med parkinson. En ide hun fik sammen med Anne Mette Rasmussen fra Vild med Dans:

Parkinsonpatienter danser sig til glæde og mere bevægelse.
Parkinsonpatienter danser sig til glæde og mere bevægelse.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

- Dansen er simpelhen tilpasset folks evner.

Anne Mette Rasmussen blev efter Vild Med Dans ambassadør for Parkinsonforenigen.

For de pårørende giver det også en glad måde at være sammen på trods en svær sygdom.

Dansen kan ikke helbrede parkinson, men effekten af øget mobilitet varer meget længere end dansetimen. 

Ikke alle parkinsonpatienter kan stå op og danse. Men betyder ikke så meget. Dansen er lagt tilrette sådan, at alle kan være med på deres niveau. Nogle tager gangstativ eller kørestol med til dans.