Partierne mister medlemmer

Sydjyder melder sig ud af deres parti. Det gælder både for Venstre, de konservative og Socialdemokraterne. Medlemmerne er utilfredse med miljøplaner og de negative historier om Helle Thorning-Schimdt og Lene Espersen, skriver dr.dk. 

Besparelsernes skyld

I Haderslev er socialdemokraterne gået fra at være 502 medlemmer i 2005 til i dag kun at være 458 medlemmer, og kredsformand Knud Peter Levinsen tilskriver det besparelserne i kommunen, som er bestemt  af regeringen.

Mere egoistiske

Aabenraa Venstreforening er skrumpet med 100 medlemmer på bare et år, så tallet nu er nede på 810 medlemmer. Og formand Lorens Peter Jørgensen mener, at ikke kun Christiansborg-politikerne er skyld i det, men også globaliseringen og samfundstrenden:
- På grund af den udvikling er individualismen blevet stærkere. Folk engagerer sig, men de gør det i ad hoc-grupper, altså for en tidsbestemt periode. De engagerer sig i det, de brænder for nu og her i deres liv, siger han.