TV der bevæger dig

Partikelfiltertyve fængslet

02:27

Tyvene går efter partikelfiltre som denne.

1 af 2

Fire østeuropæere er blevet varetægtsfængslet i fire uger. De blev natten til torsdag anholdt i Rødding, da de var i besiddelse af seks stjålne partikelfiltre fra biler.

De er blevet afmonteret på udstillingsbiler hos CB Auto i Ribe.

Erhvervskonsulent Christian Brand, CB Auto, oplyser, at tyveknægte har kostet firmaet op mod en million kroner i det seneste år. I september sidste år blev 24 biler ribbet for partikelfiltre til dieselbiler.

Katalysatorer til bezinbiler og partikelfiltre har været mål for østeuropæiske kriminelle i de seneste år.

Tyvene kan sælge partikelfiltre og katalysatorer som reservedele, og de rummer også kostbare metaller, som der er et marked for. Blandt andet platin.

Partikelfiltre og katalysatorer kan ofte fjernes ved at løsne nogle bolte. Alternativt skærer tyve hele udstødningen af bilerne.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden