TV der bevæger dig

Partisoldat ny skatteminister

03:45

Peter Christensen avancerer fra politisk ordfører til skatteminister.

1 af 2

Det er en tro partisoldat, der indtager Skatteministeriet. Peter Christensen fra Varnæs ved Aabenraa, 36 år, har været medlem af Venstre siden han var 17 år.

Han har blandt andet en fortid som formand fra Venstres Ungdom.

Peter Christensen er opvokset på en gård i Rødding som søn af gårdejer Anton Boisen Christensen og laborant Grete Christensen.

Det meste har været politik

Han er uddannet elektriker, men han har brugt det meste af sit voksne liv på politik. Peter Christensen blev medlem af Folketinget i november 2001, så han har været med i hele VK-regeringens tid.

Den nye skatteminister blev politisk ordfører i Venstre i 2009. I Folketinget har han mest gjort sig gældende på de finans- og skattepolitiske områder.

Han har kun gjort en enkelt afstikker til kulturlivet, nemlig som medlem af TV SYDs fondsbestyrelse fra 1996 til 1999.

Privat er han gift med Nanna Hjorth Christensen. De har døtrene Marie og Anna, som er født i henholdsvis 2005 og 2006.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden