TV der bevæger dig

Rute fra Billund til Berlin går i dvale - og skifter selskab

Ruten fra Billund til Berlin ligger stille fra marts, men overtages fra oktober af Ryanair. Foto: ARKIV

Onsdag lancerede Ryanair en ny rute mellem Billund Lufthavn og den tyske hovedstad. Den erstatter Air Berlins rute, der lukker i februar.

Fire gange om ugen vil det irske lavprisselskab fremover flyve jyske kunder til Berlin. Ruten, der er en del af selskabets vinterprogram 2017, har første flyvning i oktober.

- Ryanair er glade for at annoncere den nye Billund-Berlin-rute, der snart bliver sat til salg. Vores danske kunder kan se frem til endnu lavere priser, skriver salgs- og marketingmanager Nikolaj Krogsgaard Thomsen i en pressemeddelelse fra Ryanair.

Air Berlin flyver på ruten til og med denne måned, og Ryanair genoptager flyvningen på ruten fra oktober. Så der bliver desværre et lille slip hen over sommeren.

Kjeld Zacho Jørgensen, adm. direktør, Billund Lufthavn

Ruten mellem Billund og Berlin bliver i forvejen fløjet af selskabet Air Berlin. Men de lukker ruten om kort tid.

- Air Berlin flyver på ruten til og med denne måned, og Ryanair genoptager flyvningen på ruten fra oktober. Så der bliver desværre et lille slip hen over sommeren, siger administrerende direktør i Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen, til TV SYD.

Så sommergæster til den tyske hovedstad må altså leve med mellemlandinger eller finde på alternative løsninger.

Ifølge Check-in.dk lukker Air Berlin allerede sin rute den 19. februar.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu