TV der bevæger dig

Biografkæde med advarsel: Tilbud er et svindelnummer

Foto: Kristian Sæderup, Scanpix

En SMS med et godt biograftilbud er et svindelnummer lyder det fra Nordisk Film Biografer, som blandt andet har biografer i Kolding og Esbjerg.

I samarbejde med TV 2 Lorry

To biografbilletter, to gange popcorn og tilhørende sodavand til en pris på ni kroner.

Det lyder for godt til at være sandt, og det er det ifølge Nordisk Film Biografer også. De har nu sendt en mail rundt til deres medlemmer, hvor de advarer om, at der i øjeblikket svindles med biograftilbud. Tilbud, som ikke har noget med Nordisk Film Biografer at gøre.

- Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud. Dels da du aldrig modtager billetterne, og dels da du skal indtaste dine kreditkortoplysninger med fare for efterfølgende misbrug, skriver Nordisk Film Biografer i mailen.

Nordisk Film Biografer har 22 biografcentre over hele landet, blandt andet i Kolding og Esbjerg. Det gør Nordisk Film Biografer til Danmarks største biografkæde.

Biografkæden prøver nu at finde ud af, hvem der står bag svindelnummeret.

- Vi forsøger at opspore, hvem der står bag dette, men da der er tale om ukendte personer i udlandet, har vi desværre ikke mulighed for at stoppe det, skriver Nordisk Film Biografer i mailen.

I samarbejde med TV 2 Lorry
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden