Ulykke lukkede Storebæltsbroen: Ikke muligt at komme til eller fra Sjælland i bil

Et uheld på Storebæltsbroen lukkede for trafikken. Broen åbnede igen klokken 15.30.

Storebæltsbroen blev mandag omkring middag lukket i begge retninger. Der havde været et uheld på broen.

- Vi har lukket Storebæltsbroen i begge retninger, fordi en lastbiltrailer er væltet ude på broen, sagde Jesper Lovmand, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV Øst.

Traileren lå ifølge politiet ind over midterautoværnet.

- Vi har lukket for al trafik, så der ikke sker yderligere uheld derude, sagde Jesper Lovmand til TV Øst.

Åbnede igen klokken 15.30

Det var altså ikke muligt at køre mellem Jylland og Fyn og Sjælland. Klokken 15 blev broen åbnet igen.

Op til uheldet frarådede myndigheder kørsel over Storebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst.