TV der bevæger dig

Boligpriserne stiger i Region Midtjylland

Foto: Martin Ballund/Scanpix

I samarbejde med TV MIDTVEST

Boligpriserne for enfamiliehuse er steget med 3,4 procent i Region Midtjylland i de første seks måneder af 2017. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Der er godt nyt, hvis du ejer et parcelhus i Region Midtjylland.

For ifølge Danmarks Statistik vil dit hus så være steget med 3,4 procent i værdi i løbet af årets første seks måneder.

Men det stopper langt fra her. For Tom Madsen, der er ejendomsmægler og partner hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen i Viborg, fortæller, at der er udsigt til endnu større stigninger på sigt.

- De her stigninger starter i storbyerne, og så udbreder de sig. I København ser man, at stigningerne så småt begynder at flade ud, men her i regionen er der stadig et prisefterslæb, som kommer til at blive hentet. Der vil boligerne formentlig stige over de næste to år, siger han.

Perfekte salgsbetingelser
Hos Ejendomsmæglerfirmaet i Viborg har de allerede slået omsætningsrekord hele tre gange i år. Den seneste kom i august, og det er langt fra utænkeligt, at der kan komme flere rekorder, fortæller Tom Madsen. For i øjeblikket er betingelserne perfekte for boligsalg, forklarer han.

- Efter finanskrisen kom bolighandlerne ned på et unaturligt, lavt niveau. Men nu er proppen røget af, og det gør, at efterspørgslen er kommet op på et normalt niveau igen, siger han.

Tom Madsen forklarer, at den lave rente, den lave arbejdsløshed og et opsparet behov er med til at øge efterspørgslen. 

- Og så er boligbeskatning også afklaret, så der er simpelthen ikke noget usikkerhed på boligmarkedet, og når man så kan låse sin rente fast på to procent i 30 år, så er der perfekte betingelser, siger han. 

Hvis du vil blive klogere på, hvem du skal stemme på til kommunalvalget, så tag kandidattesten her

I samarbejde med TV MIDTVEST

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden