TV der bevæger dig

Flyvende oldemor: 90-årige Ane så verden fra oven

Jeg blev pludselig bange. Det var som om jorden pludselig kom meget tæt på, sagde den 90-årige faldskærmsudspringer umiddelbart efter springet. Foto: Allan Ødegaard, Tv Midtvest

90-årige Ane Wrist Torp fra Bramming havde kun ét ønske til sin fødselsdag: Et faldskærmsudspring og et kig på verden fra oven. Lørdag tog hun så springet.

I samarbejde med TV MIDTVEST

3. juli bliver Ane Wrist Torp 90 år. Hun bor i Bramming ved Esbjerg, hvor en del af hendes familie også bor.

Men hvad skal man egentlig ønske sig, når man nu har børn, børnebørn og oldebørn, og ellers synes man har det man behøver. Et faldskærmsudspring tænkte den 90-årige. Så lørdag skulle hun hoppe ud af et fly 4 kilometer oppe i luften over Skive. Det var gaven fra hele hendes familie.

- Jeg har oplevet så meget i mit lange liv, så det skulle være noget helt anderledes, og det er det hér jo. Jeg glæder mig rigtig meget, lød det lørdag fra Ane Wrist Torp forud for sit livs spring.

Jeg har oplevet så meget i mit lange liv, så det skulle være noget helt anderledes, og det er det hér jo.

Ane Wrist Torp, faldskærmsudspringer, Bramming

Ny hofte i flot landing

Den 90-årige, modige kvinder fik god instruktion forud for springet. For Ane Wrist Torp er drømmen, at faldskærmsudspringet kan give et helt nyt syn på den verden, hun har været en del af, siden hun blev født i Lemvig i 1928.

- Jeg kan i dag bedst se det, der er langt væk. Og det kommer det jo, når du kommer helt derop. Så der håber jeg, at jeg kan se det hele rigtig godt.

Og op det kom hun. Og ned kom hun sørme også efter en sikker landing på den nyligt opererede hofte. Men turen ned havde ikke været helt uden nerver.

"Det var vildt"

- Jeg blev pludselig bange. Det var som om jorden pludselig kom meget tæt på, forklarede den 90-årige oldemor umiddelbart efter den store oplevelse. 

Men glad det var hun. Og efter en lille skarp at styrke sig på, så kunne hun evaluere på oplevelsen.  

- Det var vildt. Det var det. Men jeg ved ikke, om jeg vil prøve det igen. Det tror jeg egentlig ikke.  

Uanset hvad, så er den flyvende oldemor nu én erfaring rigere. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu