TV der bevæger dig

Ny app hjælper udviklingshæmmede med at finde venner

Thomas Ø. Mogensen har fundet venner, der er interesserede i musik ligesom ham selv, gennem en ny app, der er udviklet i Horsens. Foto: TV 2 Østjylland.

Det kan være svært at starte en samtale og finde nye venner, når man er udviklingshæmmet. Nu kan en ny app være et værktøj mod ensomhed.

I samarbejde med TV2 ØSTJYLLAND

Med appen Viervenner.dk kan udviklingshæmmede nu finde venner, uden at de behøver at kunne sende skrevne beskeder eller komme meget ud for at få nye bekendtskaber.

Appen fungerer som en blanding af Snapchat, Messenger og Tinder på den måde, at brugerne bliver matchet med og kan kommunikere med personer, der har samme interesse som dem.

Læs også Ny app hjælper Charlie og hans familie: - Jeg sender en gladere dreng afsted om morgenen

Det gør det langt nemmere at bruge appen, mener Thomas Ø. Mogensen fra Tilst, der har et udviklingshandicap:

- Hvis man nu for eksempel som mig godt kan lide at komme ud og høre musik, så kan man søge under musik, og så kan man finde nogle andre brugere, der kan lide musik. Så kan man måske tage til koncert sammen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også 200 km/t: Narkobilist flygtede fra politiet med små børn på bagsædet

Behøver ikke at kunne skrive eller læse

Appen er lanceret af Signe Næssing fra hendes kontor i Gedved for en måneds tid siden. Med Viervenner.dk ønsker hun at gøre det lettere for udviklingshæmmede at finde venner – uden at de nødvendigvis skal have assistance fra en hjælper.

Derfor er appen designet, så brugerne hverken behøver at kunne skrive eller læse, og det betyder en verden til forskel, hvis man spørger Thomas Ø. Mogensen:

Den er virkelig nem at bruge, og det er jeg rigtig glad for.

Thomas Ø. Mogensen, Tilst

- Den er virkelig nem at bruge, og det er jeg rigtig glad for, siger han.

Han bakkes op af stifteren, der netop har haft fokus på, at alle skal kunne være med:

- Appen har meget lidt tekst og alting har et ikon. Det betyder, at den er nemmere at finde rundt i, hvis man for eksempel er ordblind, siger Signe Næssing til TV2 ØSTJYLLAND.

I øjeblikket har appen 150 aktive brugere. De kan kommunikere igennem video- og lydbeskeder og matche med hinanden på kryds og tværs af hele landet. Som det er nu, matches brugerne op manuelt efter hvilke emner, de har markeret, de er interesserede i.

Læs også 19-årig gårdejer mødt med fordomme: Det er fedt, at det går godt


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App