Hvad vejede du, da du blev født? Hvor mange bøger læser du om ugen? Hvor mange gange har du skiftet skole?
Der er næsten ikke den ting, som SFI og Det Kriminalpræventive Råd ikke har undersøgt i jagten på, hvad der spiller ind på, om børn bliver kriminelle.
Gennem 18 år har forskerne fulgt 6.000 børn fra årgang 1995. Fra de blev født, til de fyldte 18 år. Og i dag ligger resultatet klar.
Især familieforhold, skolegang, venner og hashvaner er helt afgørende for, om et barn begår ungdomskriminalitet, lyder det.
- Undersøgelsen viser, at der er nogle faktorer, man skal være særlig opmærksom på. Og hvis flere af faktorerne optræder samtidig, så bør alarmklokkerne ringe, siger Rikke Fuglsang Olsen, der er forsker hos SFI og en af folkene bag undersøgelsen.
Lav selvkontrol, pjæk og hash
Nedenfor kan du se de syv væsentligste risikofaktorer for unge i 15-års-alderen:
- Køn: 15-årige drenge har langt større sandsynlighed for at blive ungdomskriminelle, end 15-årige piger.
- Afprøvning af hash: Hashbrug og kriminel adfærd hænger unægteligt sammen, konkluderer rapporten. Ifølge SFI skyldes det blandt andet, at unge opsøger kriminelle miljøer, når de skal købe hashen.
- Lav grad af selvkontrol: Har man en lav grad af selvkontrol, er man mere tilbøjelig til at handle impulsivt og uovervejet i forhold til konsekvenserne af ens handlinger, siger SFI. Og dermed er der større sandsynlighed for, at unge med lav grad af selvkontrol begår kriminalitet.
- Hænger ud med venner hver dag: Når det gælder de unges sociale liv, spiller det en rolle, hvorvidt de unge er meget sammen med deres venner uden for hjemmet, konkluderer SFI. Især konflikter med kammerater øger risikoen for at begå kriminalitet.
- Pjæk inden for det sidste år: Hvis den unge har pjækket fra skole inden for det seneste år, er der også større sandsynlighed for, at den unge bliver kriminel.
- Karaktergennemsnit under 2: Indsatsen i skolen spiller en stor rolle. Blandt de 6.000 adspurgte unge, som har begået kriminalitet, har rigtig mange et karaktergennemsnit, der ligger under 2.
- Fars højeste uddannelse er grundskole: Unge, hvis forældre har en kort uddannelse, er mere udsat for at blive kriminelle. Især, hvis farens højeste uddannelse er folkeskolen, viser rapporten.
Det er naturligvis ikke alle drenge, der er i højrisiko for at blive ungdomskriminelle, selv om kønnet er en af undersøgelsens mest afgørende risikofaktorer. Faktorerne er risikomarkører, og de skal ses i sammenhæng, understreger Rikke Fulgsang Olsen.
Hun peger blandt andet på, at hvis en 15-årig ung mand både har en lav grad af selvkontrol, pjækker fra skole og eksperimenterer med hash, så er der god grund til at gribe ind.
Så er risikoen for at blive kriminel nemlig 38 procent højere, end den er for drenge, der har en god selvkontrol, passer skolen og holder sig fra hash.
Med den nye rapport kan man dermed blive endnu bedre til at gribe ind tidligt, da man ved, hvilke tegn, man skal holde øje med.
Størstedelen bliver aldrig kriminelle
En vigtig konklusion i undersøgelsen er dog, at man skal være varsom med at stemple unge, der opfylder flere af faktorerne. Også de syv væsentligste.
- Langt størstedelen af de børn og unge, der på et tidspunkt i deres opvækst udviser større eller mindre risikoadfærd bliver ikke kriminelle. Det betyder, at man skal passe meget på med at stemple alle unge, der ikke lige følger den slagne sti, siger Rikke Fuglsang Olsen.
Hun tilføjer dog, at faktorerne er gode pejlemærker, som forældre og skole bør tage til sig.
Udover skolegang, hashbrug og køn, har forskerne kigget på børns læsevaner. Og her konkluderer rapporten, at der er større sandsynlighed for, at 11- og 15-årige børn kommer til at overtræde loven, hvis de læser få bøger i deres fritid.
