Midt i debatten om Danmarks ghettoer, som Lars Løkke Rasmussen satte på dagsordenen i sin nytårstale, lander nu en ny undersøgelse, der vækker kritik af politiets tilstedeværelse i udsatte områder – herunder de områder, der er på ghettolisten.
Undersøgelsen viser, at 58 procent af boligorganisationerne i ghettoer og udsatte boligområder mener, at politiet er for lidt til stede – en markant stigning fra 23 procent i en lignende rundspørge i 2015. Undersøgelsen er lavet af A&B Analyse for fagbladet Boligen.
Det er et dårligt signal, at politiet ikke er nok tilstede, og det skal vi have gjort noget ved.
Det er udvalgte boligforeninger, der alle udlejer almene lejligheder i de områder, der hører til på politiets liste over særligt udsatte områder, der har svaret på undersøgelsen.
- Det er kritisk
I 2015 svarede 70 procent af boligforeningerne, at politiet er ”passende” tilstede i området. Det tal er i den nye undersøgelse faldet til 42,1 procent.
- Det er kritisk det her, og det skal der klart reageres på. Der er brug for en mere konsekvent indsats i forhold til den kerne, der skaber problemerne i de her områder, siger Bent Madsen, administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.
Cyklende betjente er væk
Tine Vibeke Poulsen er afdelingsformand i boligforeningen AAB Vejle, der udlejer lejligheder i ghettoområdet Finlandsparken i Vejle. Hun kan godt genkende udviklingen.
- Personligt synes jeg, politiet er lidt mindre synlige. Vi har tidligere haft cyklende betjente. Det var hyggeligt, og det betød noget for de unge mennesker, at de mødte dem på den måde. Det er en af de bedste måder, at politiet kan være til stede på, fordi de er nemme at komme i kontakt med. Men dem har vi ikke længere, siger hun. Hun understreger dog, at de generelt har en god dialog med politiet.
Reagerer langsommere
Et andet resultat i rundspørgen viser, at politiet ifølge boligforeningerne reagerer langsommere.
På et spørgsmål om, hvor hurtigt politiet reagerer, når der bliver ringet efter dem, svarede 80 procent af de adspurgte boligforeninger i 2015, at ”hjælpen kommer hurtigt”. I den seneste måling er det 42 procent, der svarer, at politiet kommer hurtigt, når der bliver anmeldt kriminel aktivitet eller der er behov for akut hjælp.
Dårligt signal
Rundspørgen viser en alvorlig udvikling, lyder det fra Dansk Folkeparti, der netop har foreslået et ghetto-udspil med massiv tilstedeværelse af politibetjente i ghettoområderne.
- Det er et dårligt signal, at politiet ikke er nok til stede, og det skal vi have gjort noget ved. Jeg forstår fuldt ud, at der er borgere, der er utrygge, hvis de mærker, at politiet ikke kommer hurtigt nok, og politiet ikke er der talstærkt nok. Det skal vi have ændret på, og vi skal have sikret, at politiet, med de flere ressourcer de også får med finansloven for 2018, er mere til stede, siger formand for retsudvalget Peter Skaarup (DF), der nu vil tage sagen op med justitsministeren.
Politiet har mange opgaver
Vicepolitiinspektør og lederen af Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter Tenna Wilbert erkender, at de udsatte boligområder kan have været nedprioriteret i en periode.
Det bidrager til utryghed, når politiet ikke er så meget til stede og reagerer langsommere, end de tidligere har gjort.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været et stort ressourcetræk i løbet af de seneste år, hvor der har været en sikkerhedssituation, en grænsesituation og et konfliktbillede i bandemiljøet, som har gjort, at vi har været nødt til at være meget stærkt til stede. Det giver sig selv, at vi ikke kan være to steder, siger hun og fortsætter:
- På den måde er det naturligt nok, at det får en indflydelse, det er nogle hårde prioriteringer, der bliver foretaget ude i politikredsene i forhold til, hvor det er, man skal lægge kræfterne henne, når man har mange indsatser.
Tenna Wilbert mener dog, at situationen allerede i år vil forbedre sig, da politiet har igangsat tryghedsskabende initiativer, og politikredsene skal låne færre betjente ud.
Giver mere utryghed
Ifølge direktøren i Danmarks Almene Boliger er det afgørende for områderne, at opfattelsen af politiets tilstedeværelse har ændret sig.
- Det bidrager til utryghed, når politiet ikke er så meget til stede og reagerer langsommere, end de tidligere har gjort. Der er både behov for, at de reagerer hurtigt, men også for en landbetjent, der er til stede, og som rødderne lærer at kende. Det kan virke forebyggende for mange af de problemer, der er i områderne, men kan også give tryghed til de 95 procent, der opfører sig ordentligt, siger Bent Madsen, administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger.
Undersøgelsen er foretaget blandt boligorganisationer, som står opført på Rigspolitiets liste over udsatte områder og regeringens ghettoliste. I alt blev 24 boligorganisationer kontaktet i undersøgelsen – 19 af dem svarede.
