Folkeskolen kan miste de bedste lærere: Så mange sydjyske lærere er smuttet

Lærerne fortsætter med at forlade folkeskolen.

Det viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor for perioden august 2015 til august 2016.

I løbet af skoleåret 2015/2016 forlod 5180 lærere den danske folkeskole. Det svarer til mere end hver 10. folkeskolelærer. Og det er særligt de erfarne lærere over 35 år, der vælger at se sig om efter et andet arbejde.

Lærerforening giver reformer skylden

Hos Danmarks Lærerforening kalder formand Anders Bondo Christensen de nye tal for bekymrende.

Så mange lærere er stoppet folkeskolen i 2015/2016. Klik på hver enkelt region for at se tallene: 

- Det er en udfordring for hele samfundet, at lærerne fortsætter med at vælge folkeskolen fra i så høj grad. Mange kommuner har problemer med at finde lærere til de ledige stillinger. Det er de kommende generationers grunduddannelse, der er på spil, siger han til TV 2.

Selvom der sammenlignet med sidste år er et lidt mindre frafald, er det tredje skoleår i træk, at afgangssprocenten er væsentligt højere end i 2012/2013.

Formanden for Danmarks Lærerforening fremhæver, at lærerafgangen i dag er 25 procent højere end i skoleåret 2012/2013. Det mener han hovedsageligt skyldes de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2013 og implementeret året efter.

Ifølge Anders Bondo Christensen har mindre forberedelsestid, øget bureaukratisering og mere topstyring gjort lærerne så frustrerede, at flere siger op.

Den påstand møder opbakning hos Nana Katrine Vaaben, der er forsker på Professionshøjskolen UCC. Hun har sammen med kollegerne Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen fornyligt udgivet en rapport, som har undersøgt, hvorfor lærerne forlader folkeskolen.

Ifølge hende har folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler for mange lærere været dråben, der fik bægeret til at flyde over. Men udviklingen, hvor det er blevet sværere og sværere at gøre lærerarbejdet godt, har været undervejs længe, siger hun.

- Det stiller skolen i en sårbar situation, at lærernes tid er så bundet op på målstyring og aktiviteter. Der skal ikke ret mange konflikter eller problemstillinger mellem børnene til, før læsset vælter, og så fungerer hverken det faglige eller det sociale. Lærerne føler, at de svigter ungerne. De har kronisk dårlig samvittighed, siger Nana Katrine Vaaben.

KL afviser: Normalt med udsving

Hos Kommunernes Landsforening afviser Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget, at der er tale om et stort samfundsproblem.

Han var som chefforhandler i 2013 selv en af hovedarkitekterne bag ændringerne, og han hæfter sig især ved, at der, også inden reformerne blev vedtaget, har været et lærerfrafald på niveau med i dag.

Artiklen fortsætter under grafen: 

Michael Ziegler anerkender dog, at flere lærere har forladt folkeskolen de seneste år, end tilfældet var i skoleårerne 2011/2012 og 2012/2013, og at folkeskolereformen og de ændrede arbejdstidsregler spiller en rolle.

Ifølge Michael Ziegler er hovedforklaringen på stigningen dog, at frafaldet i netop de to år var exceptionelt lavt. Og da det nuværende niveau ifølge ham ikke er alarmerende, er der ingen grund til bekymring, siger han.

- Niveauet for lærerafgang sammenlignet med andre faggrupper er lavt. Derfor skal vi passe på med at gøre det til et helt vildt stort samfundsproblem, at der er en mobilitet, og at nogle vælger at gå ud i andre sektorer. Mobilitet på den måde er jo ikke skidt, siger Michael Ziegler.

Han får opbakning fra Martin Bayer, der forsker i pædagogik og læring på RUC. Han er ikke overrasket over, at en del lærere stopper. Der har nemlig altid været en vis lærerafgang fra folkeskolen, siger han.

- Man skal altid være bekymret, men man skal også være opmærksom på, at det er et stigende antal ansøgere til læreruddannelsen. Så det har ikke slået igennem på den måde, at man ser et stort bekymrende drop out. Der er faktisk flere, der vil være lærere, siger Martin Bayer.

Risikerer at miste de bedste lærere

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, mener ligesom Michael Ziegler ikke, at det giver mening at tale om en ”lærerflugt” på grund af reformerne, da niveauet i 2007/2008 også var højt.

Han afviser dog, at stigningen de seneste år har bragt lærerafgangen tilbage til et ”naturligt” niveau og henviser til, at det nuværende niveau også er højere end i årene fra 2008 til 2011. Altså længe før reformerne blev vedtaget.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det interessant at lægge mærke til, hvilke lærere der forlader folkeskolen.

Tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at der er en særlig stor stigning i frafaldet hos de rutinerede lærere. Således var der i det forgangne skoleår omkring 50 procent flere lærere i aldersgruppen 34-54 år, der stoppede sammenlignet med 2012/2013.

Og netop denne aldersgruppe, som han selv kalder ”kernetropperne”, er vigtig at holde fast i, siger Andreas Rasch-Christensen. 

- Jeg synes, det er en bekymrende udvikling, og det er helt afgjort tal, man skal være opmærksom på. Ellers kan konsekvensen blive, at vi mister de dygtige og kvalificerede lærere i en aldersgruppe, vi gerne vil fastholde, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han peger på, at de enkelte kommuner med de nuværende regler har lov til at indgå aftaler om lærernes arbejdstid med den lokale lærekreds. Det har flere af dem allerede benyttet sig af, men der er fortsat behov for at gøre mere for fleksibiliteten og give bedre rammer for forberedelsestiden, siger Andres Rasch-Christensen.

-Det nytter ikke noget at sige, lærerne skal være på skolen hele dagen. Det er helt afgørende, at de har tid til at tale med eleverne om, hvad de fremadrettet skal gøre bedre for at lære mere. Det ved vi også internationalt. Og det skal der jo være tid til.

Ifølge en rapport fra Kommunernes Landsforening oplever et stigende antal kommuner rekrutteringsproblemer på lærerområdet. Fire ud af fem kommuner svarede i efteråret 2015, at de i "nogen" eller "høj grad" har rekrutteringsproblemer.