TV der bevæger dig

I nat kan vi slå rekord i det sydøstlige Jylland

To gange i år har der i TV SYD's sendeområde været tropenat, hvor temperaturen natten igennem forbliver over 20 grader. Begge gange var på halvøen Kegnæs. Foto: Gerth Hansen, Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Natten til tirsdag kan blive den varmeste, der er målt i Danmark i 144 år.

Hvis ikke man i forvejen synes, det er varmt om natten, kan den kommende nat meget vel blive en tand for varm, for selv de mest hårdføre.

Usædvanlig varm luft blæser op over Danmark fra sydøst, og på trods af overskyet vejr mange steder er temperaturen alligevel steget til mellem 25 og 28 graders varme mandag formiddag.

Læs også Se TV SYDs vært gå i vandet

Det er dog den kommende nats temperaturer, der kan gå hen at blive historiske.

Det sydøstlige Jylland er blandt de varmeste steder

Efter en varm mandag med temperaturer, der kan nå 30-31 grader som det højeste, falder temperaturen kun langsomt i aftentimerne, mens varm luft fortsat strømmer op over Danmark fra sydøst.

Derudover kan skyer over dele af landet holde på varmen, og kombinationen af varm blæst og skyer kan holde temperaturen oppe på mellem 21 og 23 grader, hvor det bliver varmest.

Lige nu kunne det meget vel bliver allervarmest over det sydøstlige Jylland, over det sydlige Fyn, samt på Lolland-Falster, hvor meget varmt havvand opretholder en høj temperatur i nattetimerne.

Rekorden fra 1997 vakler

Den varmeste nat, der er målt i den danske vejrhistorie, som på landsplan går tilbage til 1874, fandt sted natten til den 26. august 1997, hvor den daværende vejrstation på Christiansø øst for Bornholm ikke målte under 23,0 grader som laveste temperatur.

Rekordtropenatten fandt sted i den varmeste måned nogensinde i Danmark, august 1997, hvor middeltemperaturen endte på 20,4 grader. Det blev desuden også den varmeste sommer i dansk vejrhistorie.

TROPENÆTTER 2018

En tropenat er en nat, hvor temperaturen natten igennem forbliver over 20,0 grader.
 
  • 17. juli: 20,2° (Anholt)
  • 18. juli: 20,7° (Anholt)
  • 25. juli: 21,9° (Langø)
  • 26. juli: 22,3° (Langø)
  • 27. juli: 21,6° (Kegnæs)
  • 28. juli: 22,1° (Sletterhage)
  • 29. juli: 20,8° (Rønne)
  • 30. juli: 21,6° (Assens, Kegnæs og Langø)
     
Kilde: TV 2 Vejret

Bliver historisk uanset hvad

Det er næsten sikkert, at den kommende nat bliver blandt de varmeste, man har målt her til lands.

Den første rekord for en tropenat, der blev sat i Danmark, fandt sted så tidligt som natten til den 21. juni 1917 i Sandvig på Bornholm, hvor temperaturen ikke kom under 22,4 graders varme.

I dagene omkring tropenatten strømmede glohed luft op over den sydøstlige del af landet med temperaturer op til 34,4 grader.

Læs også Lummervarm start på ugen kan byde på årets varmeste dag

Desuden blev natten til den 18. juni 1917 en af de tidligste tropenætter herhjemme nogensinde, da Sandvig mønstrede en nattemperatur på 20,5 grader.

Der skulle gå 58 år, før den rekord blev slået.

I forbindelse med den historiske hedebølge i august 1975 blev der ved Bovbjerg Fyr i Vestjylland målt 22,8 grader som laveste temperatur den 10. august. Den følgende dag blev den varmeste i dansk vejrhistorie med 36,4 grader i Holstebro.

Den natterekord blev tangeret den 29. juli 1994 i København under den nærmest tropiske juli.

Også natten til onsdag kan give temperaturer på 23 grader.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden