TV der bevæger dig

Nye bus- og togpriser fra søndag

Ud over togselskaberne omfatter samarbejdet Midttrafik, FynBus, Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Ud over togselskaberne omfatter samarbejdet Midttrafik, FynBus, Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

1 af 2

Nyt pris- og billetsystem ruller i dag ind over Danmark. Mange vil opleve samme eller lavere priser, når de rejser. For andre vil det blive dyrere.

I samarbejde med tv2.dk

Læs også Smutvejen til Nordals er lukket hele ugen

Det skal være lettere at finde den billigste billet, når du rejser med kollektiv trafik. 

Sådan lyder budskabet fra DSB.

I et nyt tiltag ensrettes DSB's priser og billetter vest for Storebælt med de øvrige trafikselskaber i Jylland og Fyn. Ændringen træder i kraft søndag den 18. marts. Det sker efter kunder selv har efterlyst bedre overblik over priser.

- Som det er nu, er det ikke altid lige nemt at finde rundt i de mange forskellige rabatter, zoner og billettyper, der findes i den kollektive trafik. Og logikken i nogle af priserne kan være svær at se. Det skal en ny reform af priser og billetter nu lave om på, skriver DSB om det nye tiltag, der kaldes Takst Vest.

Men danskerne kan ikke kun se frem til et formentlig mere enkelt billet- og prissystem. Nogle vil også opleve, at prisen på deres rejse falder, mens det for andre bliver dyrere.

Dyrere bliver det for eksempel for personer under 25 år. Allerede fra søndag udgår DSB Ung Kort, som erstattes med de såkaldte DSB Ungdomsbilletter. Hidtil har unge eller studerende kunnet rejse med en prisbesparelse på 50 procent alle ugens dage undtagen fredag og søndag. Men fra i dag er det forbi.

Nu vil besparelsen i stedet være en fast rabat på 25 procent uanset rejse- eller billettype, skriver DSB.

DSB: Flere unge kommer til at tage toget

På en lørdag uden for myldretiden vil ændringen betyde en prisstigning på 38 kroner for en rejse fra Aarhus til København for en studerende, der før havde et DSB Ung Kort.

- Det er rigtigt, at procentsatsen for nogle unge falder, men til gengæld kommer ungdomsrabatterne ud til mange flere. Nogle steder tager vi lidt, og andre steder giver vi noget mere. Samlet set synes jeg, at det er en god ordning, siger Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør ved DSB Produkt, til Jyllands-Posten.

DSB regner med, at den nye rabatordning skal få flere unge mennesker til at tage toget.

Takst Vest er et resultat af et samarbejde mellem alle regionale trafikselskaber, Arriva og DSB. Ud over togselskaberne omfatter samarbejdet Midttrafik, FynBus, Sydtrafik og Nordjyllands Trafikselskab.

Som udgangspunkt bliver rejsekort den billigste billettype, medmindre man er daglig pendler. I så fald vil pendlerkort fortsat være billigst, oplyser DSB.

Dog vil produkter som DSB Orange, DSB Gruppebillet, DSB Klapsædebillet, DSB Børneguidebillet og DSB 10-turskort (øst/vest) og Enkeltbillet (øst/vest) fortsat fungere, som de hidtil har gjort.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden