TV der bevæger dig

Pas på ungerne når du klipper hæk

Det er en god ide at passe på fugleungerne - også for din egen skyld. Foto: falck.dk

Klip først hækken, når fugleungerne er fløjet fra reden - eller klip forsigtigt

Hækken skal klippes inden sankthans, lyder et gammelt haveråd, som mange danske haveejere følger. Men det kan godt vente lidt. Til ungerne er fløjet fra reden.

Men vil man overholde den gamle regel. Så vær forsigtig.

- Det er en god idé at passe på havens fugle ? ikke bare for deres skyld, men også for haveejerens. Mange småfugle indfanger nemlig hvert år bunker af insekter, som føde for deres fugleunger, og dermed undgår vi mennesker i mange tilfælde myg og andre irriterende insekter ved aftenbordet, siger Falcks dyre- og vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen.

Gode råd:

  • Hold generelt øje med fuglenes redebyggeri og gennemgå hækken før klippearbejdet påbegyndes.
  • Klip eventuelt kun en overfladeklipning, så redens skjulested overfor rovfugle bevares.
  • Brug eventuelt en almindelig hækkesaks i stedet for en el- eller motordreven, når du klipper tæt på reden for at undgå unødig støj, som kan få fugleungerne til at springe fra reden.
  • Beskadiger man en rede, kan man forsøge at genoprette skaden ved at genplacere reden med ungerne så tæt på samme skjulested som muligt.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden