Pas på det lumske føre

Vær forsigtig, når du begiver dig ud i trafikken torsdag morgen. Så lyder advarslen fra både meteorologer og politiet.

Den kolde luft kombineret med våde veje efter onsdagens sne- og regnbyger betyder, at temperaturerne lokalt kan nå ned under nulpunktet.

Godt nok er der plusgrader i vejrmeldingen, men det er altså i to meters højde. Helt nede ved vejen kan temperaturen sagtens være et par grader lavere, og det skal man være opmærksom på, siger Lars Henriksen, der er vagthavende hos DMI.

Han fortæller, at en front torsdag morgen og formiddag vil passere vestfra, og den vil bringe en del nedbør med sig.

Det vil først falde som sne, og siden vil det formentlig gå over i regn længere op ad dagen.

Begge lokale politikredse advarer også om risikoen om for pludselig glatte veje - men ved seks-tiden torsdag morgen er der ingen registrerede glatføre-uheld.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.