Pas på dyrene, når du tænder raketten

Fra i dag kan du købe fyrværkeri. Flere glæder sig allerede til at fyre af, men for de firbenede er det ikke nødvendigvis tilfældet. Derfor et det et af emnerne, når børn i Esbjerg Kommune undervises i fyrværkerisikkerhed.

- Hvem kan også blive bange for fyrværkeri, spørger Morten List Christensen.

quote

Mange af de lyde, som fyrværkeri frembringer, er faktisk naturens advarselssignaler, så mange af dem bliver hundehamrende bange for det.

Morten List Christensen, SSP-konsulent og fyrværkeridemonstratør, Esbjerg

Han står foran et hav af børn og underviser i sikkerhed og håndtering af det farvestrålende krudt. Men udover det, er der også et helt særligt emne på planen i dag.

- Dyrene, siger en pige på første række.

- Det er rigtigt, siger han.

SSP Forebyggelse og Vejledning tager rundt i Esbjerg Kommune og underviser 5. klasses elever i, hvordan de skal omgåes fyrværkeri. Fredag kom turen til Vitaskolen i Esbjerg, hvor Morten List Christensen kom forbi. Han er SSP-konsulent i Esbjerg og fyrværkeridemonstratør.

Selvom mange går og glæder sig til den 27. december, hvor vi må skyde fyrværkeri af, er det ikke tilfældet for vores firbenede venner. Larmen fra raketterne kan nemlig skræmme dyrerene, men det er ikke alle, der tænker over det.

- Dyrene har ikke bedt om at holde nytårsaften, så det prøver vi at fortælle børnene, siger Morten List Christensen til TV SYD.

Først blev eleverne undervist ved tavlen. Bagefter skulle der fyres krudt af. 
Først blev eleverne undervist ved tavlen. Bagefter skulle der fyres krudt af. 

Hunden gemmer sig i hjørnet

Katja Nielsen og Mia Tvingsholm Jensen var begge med til undervisningen og den efterfølgende demonstration i dag. De har begge to dyr derhjemme.

- Min hund gemmer sig altid i et hjørne, fortæller Mia Tvingsholm Jensen og fortsætter:

Datoer for fyrværkeri:

  • Du må købe fyrværkeri fra den 15. december til den 31. december.

  • Du må anvende fyrværkeriet fra den 27. december til og med 1. januar

- Jeg synes, at det er lidt synd for dem, for de hører meget bedre end os.

Og netop lydende er også det, dyrene ofte bliver bange for, fortæller Morten List Christensen.

- Mange af de lyde, som fyrværkeri frembringer, er faktisk naturens advarselssignaler, så mange af dem bliver hundehamrende bange for det, så det er ikke særlig rart.

Katja Nielsen har også hund derhjemme, som nytårsaften er bange. Men efter halvandentimes undervisning har hun fået en masse gode råd, hun vil tage med hjem til sine forældre.

- Jeg skal minde dem om, at vi skal kæle mere med dem nytårsaften, ellers kan det godt være, at de bliver rigtig bange.Og så skal vi være meget mere sammen med hende, så hun ikke lægger sig et eller andet sted og piver, siger Katja Nilsen.