Pas på køer i trafikken – bogstavelig talt

Tre køer er sluppet løs og trasker rundt på kørebanen.

Syd for Gabøl skal morgentrafikanter holde øjnene ekstra åbne.

Tre løse køer går rundt på kørebanen på Rute 25 – Koldingvej. Nærmere bestemt lige omkring 33,6 kilometer-mærket.

quote

Trafikanter skal være opmærksomme, for vi er stadig ved at få gennet køerne væk.

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Vi arbejder på sagen lige nu. Så trafikanter skal være opmærksomme, for vi er stadig ved at få gennet køerne væk, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV SYD.

Opdatering:
Klokken 7.36 skrev politiet på Twitter, at det er lykkedes at få styr på køerne, der nu igen er under lås og slå.