Pas på politiet i næste uge

Politiet vil næste uge gribe ind over for bilisters snak i håndholdte mobiltelefoner og kørsel uden seler.

Umiddelbart er der udsigt til en regn af bøder.

Ved en tilsvarende kontrol sidste år blev flere end 2000 trafikanter sigtet for ikke at være spændt fast af en sikkerhedssele.

Og cirka 1000 blev sigtet for at have brugt en håndholdt mobiltelefon, mens de forsøgte at styre bilen.

Begge forseelser udløser en bøde på 1500 kroner. Og hvis et barn ikke er spændt fast, lyder bøden på 2000 kroner.

Kontrollen begynder på mandag og slutter søndag 17. marts, oplyser Rigspolitiet.