TV der bevæger dig

Pelsdyravlere udlover dusør: 20.000 kroner

Esbjerg og Omegns Pelsdyravlerforening udlover nu en dusør på 20.000 kroner for oplysninger, der kan føre til pågribelse af de hærværksmænd, der har været på spil på det seneste.

Den 12. juli blev omkring 1000 mink lukket ud af deres bure på en minkfarm ved Strellev, og den 22. juli gik det ud over en farm ved Horne, hvor cirka 4000 mink blev lukket ud.

I en måneds tid op til, er der flere gange blevet malet graffiti i nærheden. På en nedlagt minkfarm ved Ølgod blev der skrevet ?Fucking minkfarm. Vi kommer efter jer. Igen? og ?Fuck Jer. Dyremishandlere?.

Også ved forsamlingshuset i Strellev er der blevet lavet graffiti.

Samme maling og skrift

Ved de to aktioner hvor der blev sluppet mink løs, er der også blevet skrevet forskellige ting. Lederen af lokalpolitiet i Varde, Torben Kloster, siger, at der sandsynligvis er tale om samme type spraymaling, og at skriften også ligner fra gang til gang. Derfor tror han, at der er tale om samme gerningsmænd.

Politiet håber nu, at dusøren kan være med til at få oplysninger frem, som kan hjælpe med opklaringen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden