TV der bevæger dig

Penge skal trille nemmere til Udkantsdanmark

Anni Mathiesen (V) har kaldt minister Carsten Hansen (S) i samråd om LAG-midlerne. Det er for bøvlet at få del i pengene, og det skal der nu laves om på.

Minister lover nu mindre bureaukrati og hurtigere sagsbehandling, når ildsjæle skal have penge til at sikre livet på landet.

Vejen til at få del i de såkaldte LAG-midler kan være lang og bøvlet. Pengene, som skal hjælpe yderområder med finanser til tiltag, der kan skabe vækst, bliver hvert år delt ud af Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter.

TV SYD har flere gange fortalt om landsbyen Årre, hvor borgerne har overtaget kroen og fået bevilget penge til en modernisering. Men efter måneders ventetid er pengene stadig ikke kommet.

Tirsdag havde Venstres Anni Mathiesen fra Kroager kaldt ministeren for By-, Bolig- og Landdistrikter, Carsten Hansen (S), i samråd om denne og lignende sager. Han lover, at det bliver lettere fremover, men kan ikke hjælpe folkene i Årre, da klagesagen hører under fødevareministeriet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden