TV der bevæger dig

Penge til at dele erfaringer

Socialminister Karen Hækkerup: vigtigt at dele erfaringer om børn, der har været udsat for overgreb. (Foto: Claus Bjørn Larsen)

Hedensted Kommune får 326.741 kr. fra Socialministeriet til at dele kommunens erfaringer på børneområdet med alle landets kommuner.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup bevilger pegene sammen med satspuljepartierne. Pengene skal gå til at dele kommunens erfaringer med såkaldt brobygning mellem faggrupper på børneområdet til alle landets kommuner.

Hedensted arbejder bl.a. med en model for teams, hvor socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker sammen tager ud og rådgiver på skolerne.

Udsat for overgreb

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger:

- Når vi skal tage os af et barn, der har været udsat for overgreb, er det vigtigt at det sker på en måde, hvor forskellige faggrupper arbejde sammen, om den bedst mulige løsning. Vi skal derfor have de gode erfaringer og modeller for brobygning, som vi har afprøvet, og som vi ved virker, spredt ud til alle landets kommuner.

Brobygning

Pengene er en del af de 1,1 mio. kr., der er afsat til brobygningsinitiativer og er en del af satspuljeaftalen på socialområdet for 2013.

I alt har seks kommuner siden 2011 arbejdet med at udvikle modeller for socialrådgivere på skoler, det tværfaglige arbejde, at inddrage forældrene og at udvikle efteruddannelse, som går på tværs af faggrupper.

Erfaringerne fra projekterne i Hedensted, Slagelse og Thisted Kommune, bliver nu dokumenteret yderligere og formidlet til alle kommuner ved fem regionale konferencer i starten af 2014.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden