Oversigt

Kommuner får store millionbeløb til makerspaces

I Tønder og Fredericia kommuner kan man nu se frem til at modtage større pengebeløb til innovationsværksteder eller makerspaces, som det også hedder. Det er Villum Fonden, der donerer de store pengebeløb til kommunerne.

I Tønder Kommune kan man se frem til at modtage 6,6 millioner kroner, som skal bruges på makerspaces hos både kommunale folkeskoler, ungdomsskoler, ungdomsuddannelser og biblioteker, mens der også kommer et mobilt innovationsværksted, der skal køre ud til FGU og private grundskoler.

I Fredericia Kommune får man knap 5,7 millioner kroner til makerspaces på alle kommunens 14 folkeskoleafdelinger.