Pengeautomat sprængt i luften: Har du set flugtbilen?

Politiet efterlyser en bil, der blev set i forbindelse med en hæveautomat, der blev forsøgt sprængt natten til onsdag.

Sydøstjyllands Politi har offentliggjort et billede af den bil, som de formoder,blev brugt i forbindelse med, at en hæveautomat blev forsøgt sprængt i luften i Kolding. 

Der er formentlig tale om en Suzuki Grand Vitara årgang 1998 eller 1999. Bilen er sølvfarvet nederst og mørk/grøn øverst. Et reservedæk var påsat bagklappen, og bilen har en tagræling og muligvis et trinbræt. Registreringsnummeret var på gernningstidpunktet BE63432, men nummerpladen har vist sig at være stålet.

Natten til onsdag den 11. oktober omkring klokken tre, forsøgte ukendte gerningsmænd at sprænge en hæveaotomat i stykker ved Lån og Spar Bank i Kolding.

Politiet håber på borgernes hjælp til at opklarsagen. 

- Har du set bilen i timerne før sprængningen, genkender du den eller har du anden viden, der kan hjælpe os videre i sagen, så hører vi meget gerne fra dig,’ understreger politikommissær Uffe Villumsen fra Efterforskningscenter Syd, Sydøstjyllands Politi.

Har du oplysninger om bilen eller om sagen generelt, så ring til Sydøstjyllands Politi på 114.