TV der bevæger dig

Pengene passer i regionen, men?

Regnskabet for Region Syddanmark balancerer. Men allerede få måneder inde i 2015 er økonomien presset, konstaterer regionsrådet formand, Carl Holst (V).

- Regionens husholdingsregnskab stemmer. Samtidig har vi leveret kvalitet til vores patienter og brugere inden for de rammer, vi har aftalt med regeringen. Vi har investeret i bygninger og udstyr, som skal opretholde et højt behandlings- og serviceniveau. Vi og regionens medarbejdere kan være tilfredse, siger Carl Holst (V)i en pressemeddelelse.

Region Syddanmark har en omsætning på knap 26 milliarder kroner. Heraf bruges 24,5 milliarder kroner på sundheds- og psykiatriområdet.

Det er 8. år i træk, at regionens regnskab balancerer. Men øget efterspørgsel efter sundhedsydelser, bl.a. medicin, presser økonomien i år.

- Regionernes økonomi er under pres, allerede før vi begynder at forhandle om de økonomiske rammer for 2016. I 2014 formåede vi at udvise rettidig omhu og gennemføre besparelser i 2015 for at klare stigende udgifter til ny dyr sygehusmedicin.

- Men det kan jo ikke blive ved med at gå. Det er en kendsgerning, at regeringens forudsætninger i aftalerne for økonomien 2015 allerede er skredet. Dette års økonomiforhandlinger med staten bliver derfor overordentlig vigtige, slutter Carl Holst, som efter alt at dømme ikke kommer til at deltage i de forhandlinger. Han stiller op for Venstre ved det snarlige Folketingsvalg og anses for at være sikker på valg. .

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden